Cover photo: Tita, Unsplash

Datagrundlag og formidling

Data

Der fokuseres på de større fonde med betydelig erhvervsaktivitet med udgangspunkt i et eksisterende datasæt af 121 fondsejede virksomheder med mere end 50 ansatte over perioden 2003-2008. Dette datasæt vil blive udbygget over tid og med kontrol for overlevelsesbias samt til at dække erhvervsdrivende fonde, der ikke har været omfattet af tidligere undersøgelser. Det samme datasæt vil muliggøre dannelse af så sammenlignelige kontrolgrupper som muligt af ikke-fondsejede selskaber.

Projektet vil herudover benytte sig af spørgeskemaer for at tilvejebringe information, der ikke normalt er offentlig tilgængelig. Det gælder eksempelvis ledelsesforhold, uddelinger m.v.. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bruge case studier af enkelte fonde eller fondsejede virksomheder. På særlige områder (eks. vedtægtsændringer) vil projektet undersøge mulighederne for aktindsigt. Endvidere vil projektet søge at skabe kontakt til internationale datakilder samt at opbygge et bibliotek af litteraturreferencer, arbejdspapirer og rapporter.

Formidling

Projektet vil resultere i 10 delrapporter og 4 oversigtsrapporter, der diskuteres med danske og internationale sagkyndige og herefter formidles til alle interesserede på projektets hjemmeside og offentligt tilgængelige seminarer på CBS. En række workshops og seminarer med deltagelse af internationale forskere vil bidrage både til forskning og formidling. Sproget vil som hovedregel være engelsk af hensyn til den internationale formidling, bl.a. til EU. Rapporterne vil efter videre bearbejdning danne baggrund for videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Som slutdokument vil projektet udmønte sig i en engelsksproget publikation, som på en overskuelig, men veldokumenteret, måde forklarer udlændinge om de danske erhvervsdrivende fonde.

Litteratur

Der er en juridisk litteratur om erhvervsdrivende fonde, der naturligt nok overvejende behandler fondsret  (Kronke 1988, Mikkelsen & Werlauff 2008), og der findes et enkelt historisk studie (Johansen og  Møller, 2004). Den samfundsvidenskabelige litteratur om erhvervsdrivende fonde er dog yderst begrænset. Derimod er der en betydelig international litteratur om non-profits (Hansmann 1980, 1996,  Fama and Jensen 1983, 1985,  Glaeser and Schleifer (2001) Glaeser (2003)) samt en meget omfattende litteratur om velgørende fonde og filantropi.

En kort opsummering af den eksisterende litteratur om erhvervsdrivende fondsejerskab er som følger. Thomsen (1996, 1999), Thomsen og Rose (2004) i Danmark, Herman og Franke (2003) i Tyskland og Dzanzig (2011) i Sverige undersøger, hvordan fondsejede virksomheder klarer sig sammenlignet med andre ejerformer. De finder alle en relativt god performance, som ligger lidt over eller på linje med andre virksomheders. Thomsen (2005, upubliceret) finder, at fondsejede virksomheder har et bedre omdømme. Hansmann og Thomsen (2010, upubliceret) undersøger selskabsledelse i fondsejede virksomheder og finder en positiv affekt af ledelsesmæssig adskillelse mellem fond og virksomhed på virksomhedernes performance. Fleischmann (2001) og Thomsen (2006) undersøger europæisk og amerikansk lovgivning som årsag til en forskellig udbredelse af erhvervsdrivende fonde. De finder, at det begrænsede amerikanske fondsejerskab kan henføres til en stramning af lovgivningen i 1969.

Denne korte opsummering gør det klart, at der er mange væsentlige spørgsmål, som ikke er behandlet, ligesom den sparsomme eksisterende litteratur på flere områder fortjener uddybning. Den manglende viden giver anledning til mange misforståelser, som man kan se af dagspressen. Et vigtigt formål med projektet er således at skabe et tilfredsstillende faktuelt grundlag for den videre diskussion.

Link til Litteraturliste (opdateres løbende).